onsdag den 21. marts 2007

23 ting er en leg


23 ting er også et online læringsmodul, som løber over et fastsat antal uger. Hver uge beskæftiger sig med en bestemt web 2.0 teknologi, deltagerne får en kort introduktion via en blog og skal derefter lege sig til forståelsen af teknologien. Man kan vælge om man vil lege alene eller sammen med kolleger.
For at bibeholde legeelementet i projektet, er der ingen krav til hvor hurtigt, man skal gennemgå forløbet. Hver uge bliver en ny teknologi præsenteret, men de forrige uger bliver ikke fjernet, det er derfor muligt at lege i sit eget tempo.

Eftersom vi er 3 biblioteker, vil der være en del praktiske ting, som udføres forskelligt for de deltagende biblioteker bl.a. tilmelding og registrering. Det vil derfor blive beskrivet under de respektive biblioteker.

MP3 afspillere og laptop til toppen

Alle der deltager i programmet får en MP3 afspiller, som arbejdsredskab. (Hvis du arbejder i København, skal du være tilmeldt inden 2. maj, for at modtage MP3 afspilleren og være i gang med de 23 ting.) Vi har fået et virkelig godt tilbud fra Creative og valget faldt på Zen V Plus med en kapacitet på 1 GB. Du kan under det enkelte bibliotek se hvornår og hvordan afspillerne bliver uddelt.
Vi har også udbudt en laptop. Også her kan du under hvert enkelt bibliotek se hvordan det kommer til at foregå.




FAQ - ofte stillede spørgsmål
til toppen
  • Hvordan med tilmelding?
    Alle deltagere skal tilmeldes. Det bedste er selvfølgelig at tilmelde sig inden starten, men du kan tilmelde dig under næsten hele forløbet dog senest 11.6.07.
    Se hvordan du forholder dig på hvert enkelt bibliotek:
    København - Herning - Randers
  • Hvordan holder jeg styr på mine opgaver i programmet?
    Som en af de første opgaver i programmet vil du skulle lave en blog, hvor du blogger om resultatet af hver ting. Hvordan du derefter giver besked til dit bibliotek, kan du se på hvert enkelt bibliotek.
    København - Herning - Randers
  • Hvordan fungerer dette online læringskoncept?
    Konceptet fungerer som et selvstudie, der opmuntrer deltagerne til at styre deres eget læringsforløb gennem opdagelse og leg. Der ville ikke være hverken lærerstyret undervisning eller workshops undervejs. I stedet vil deltagerne blive opmuntret til at arbejde sammen og dele deres erfaringer, teknikker og ”how to’s” både personligt og gennem deres blogs.
  • Hvor lang tid har jeg til at gennemføre programmet?
    Programmet starter d.10.4 og de 11 uger udløber d.24.6, men deltagerne har til d.24.8 til at fuldføre programmet, hvis man vil være med til den officielle afslutning. Programmet bliver liggende også efter d.24.8
  • Vil der være decideret undervisning, som viser deltagerne, hvordan man udfører tingene?
    Nej, dette er et selvstudie. Meningen med hele konceptet er at du snakker med dine kolleger, hvis du er i tvivl. Der vil dog hver uge være henvisning til en eller flere personer, som er eksperter indenfor området og som kan træde til hvis du går helt i stå.
  • Jeg har set listen over 23 ting på bloggen, hvordan ved jeg hvad jeg skal gøre med dem?
    Hver uge vil 2 eller 3 opgaver blive tilføjet til bloggen med detaljer om, hvad det er du skal lege med i pågældende uge. Grunden til denne trinvise fremgangsmåde, er at give deltagerne mulighed for at fokusere på ugens emne uden at føle sig overvældet at et omfattende program.
  • Kan jeg ud fra listen arbejde med kommende ting på egen hånd?
    Ja, selvfølgelig. Du opmuntres til selv at styre din leg og også gerne arbejde længere frem. Men, husk hvis du har arbejdet med nogle ting hvor de specifikke opgaver ikke er offentliggjort, lige at checke om du har fået det hele med.
  • Hvis jeg behøver hjælp - hvem kan jeg spørge?
    Eftersom konceptet er selvstudie og bliver udført at mange ansatte på samme tid, opfordres du til at samarbejde med dine kolleger om opgaverne. Se en liste over deltagerne her. Eller spørg en af eksperterne, som du kan se hvem er uge for uge.

Ingen kommentarer: