Randers til toppen
Hvordan gør vi rent praktisk i Randers.
For det første:
Er du den mindste smule i tvivl, så spørg nærmeste kollega, Kalle, Hans, eller din områdeleder.
Tilmelding:
Som udgangspunkt så er det et fælles projekt, og vi bør om muligt alle deltage.
Områdelederne står for registrering af deltagere, så send en mail eller fortæl på anden måde, at du deltager.
Sidste frist for tilmelding er 11. juni.
Hvis du tilmelder dig senest 2. maj, så får du udleveret mp3-afspilleren inden musik-tingene i uge 6 (14.-18. maj).
Hvis du har fuldført programmet inden 24. august kan du vinde en laptop til dit bibliotek, som du kan bruge på dit arbejde overalt.
Intromøde
Den 18. april klokken 9-9:45 er der intromøde i frokoststuen. Vi samler op, og får snakket om, hvilke ting der skal eller kan forbedres. Info, spørgsmål/svar.
Hvor foregår det?
Næsten alle tingene kan gøres fra din normale arbejds-pc. Vi forsøger at holde undervisningslokalet åbent 8-10 i det omfang, det er muligt - så kan vi hjælpe hinanden.
Du kan selvfølgelig også gøre det hjemmefra. Evt. lege videre derhjemme, hvis du tænder på én af tingene :)
Undervisningslokalet forsøges holdt åbent 8-10. Foreløbigt aftalt:
- Mandag 8-10 (Kalle)
- tirsdag 8:30-10 (Kalle eller Hans)
Kom gerne op og lav opgaverne sammen med andre - så lærer vi hurtigere :)
Hvordan viser jeg, at jeg har leget med opgaven?
Når du har leget med en af de 23 ting - så poster du et indlæg i din nye weblog om oplevelsen. Du kan skrive langt eller kort - evt. bare vise med et skærmdump [Vejledning kommer] hvad du fik leget dig frem til.
Jeg har ikke tid til det her - hvad skal jeg gøre?
Spørg din områdeleder med det samme.
Der skal være tid til det her - og hvis du er i tvivl om, hvilke opgaver du evt. skal lade ligge, nedprioritere eller udskyde, så lad din områdeleder gøre det.
tirsdag den 20. marts 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar