onsdag den 21. marts 2007

23 ting er en leg


23 ting er også et online læringsmodul, som løber over et fastsat antal uger. Hver uge beskæftiger sig med en bestemt web 2.0 teknologi, deltagerne får en kort introduktion via en blog og skal derefter lege sig til forståelsen af teknologien. Man kan vælge om man vil lege alene eller sammen med kolleger.
For at bibeholde legeelementet i projektet, er der ingen krav til hvor hurtigt, man skal gennemgå forløbet. Hver uge bliver en ny teknologi præsenteret, men de forrige uger bliver ikke fjernet, det er derfor muligt at lege i sit eget tempo.

Eftersom vi er 3 biblioteker, vil der være en del praktiske ting, som udføres forskelligt for de deltagende biblioteker bl.a. tilmelding og registrering. Det vil derfor blive beskrivet under de respektive biblioteker.

MP3 afspillere og laptop til toppen

Alle der deltager i programmet får en MP3 afspiller, som arbejdsredskab. (Hvis du arbejder i København, skal du være tilmeldt inden 2. maj, for at modtage MP3 afspilleren og være i gang med de 23 ting.) Vi har fået et virkelig godt tilbud fra Creative og valget faldt på Zen V Plus med en kapacitet på 1 GB. Du kan under det enkelte bibliotek se hvornår og hvordan afspillerne bliver uddelt.
Vi har også udbudt en laptop. Også her kan du under hvert enkelt bibliotek se hvordan det kommer til at foregå.




FAQ - ofte stillede spørgsmål
til toppen
  • Hvordan med tilmelding?
    Alle deltagere skal tilmeldes. Det bedste er selvfølgelig at tilmelde sig inden starten, men du kan tilmelde dig under næsten hele forløbet dog senest 11.6.07.
    Se hvordan du forholder dig på hvert enkelt bibliotek:
    København - Herning - Randers
  • Hvordan holder jeg styr på mine opgaver i programmet?
    Som en af de første opgaver i programmet vil du skulle lave en blog, hvor du blogger om resultatet af hver ting. Hvordan du derefter giver besked til dit bibliotek, kan du se på hvert enkelt bibliotek.
    København - Herning - Randers
  • Hvordan fungerer dette online læringskoncept?
    Konceptet fungerer som et selvstudie, der opmuntrer deltagerne til at styre deres eget læringsforløb gennem opdagelse og leg. Der ville ikke være hverken lærerstyret undervisning eller workshops undervejs. I stedet vil deltagerne blive opmuntret til at arbejde sammen og dele deres erfaringer, teknikker og ”how to’s” både personligt og gennem deres blogs.
  • Hvor lang tid har jeg til at gennemføre programmet?
    Programmet starter d.10.4 og de 11 uger udløber d.24.6, men deltagerne har til d.24.8 til at fuldføre programmet, hvis man vil være med til den officielle afslutning. Programmet bliver liggende også efter d.24.8
  • Vil der være decideret undervisning, som viser deltagerne, hvordan man udfører tingene?
    Nej, dette er et selvstudie. Meningen med hele konceptet er at du snakker med dine kolleger, hvis du er i tvivl. Der vil dog hver uge være henvisning til en eller flere personer, som er eksperter indenfor området og som kan træde til hvis du går helt i stå.
  • Jeg har set listen over 23 ting på bloggen, hvordan ved jeg hvad jeg skal gøre med dem?
    Hver uge vil 2 eller 3 opgaver blive tilføjet til bloggen med detaljer om, hvad det er du skal lege med i pågældende uge. Grunden til denne trinvise fremgangsmåde, er at give deltagerne mulighed for at fokusere på ugens emne uden at føle sig overvældet at et omfattende program.
  • Kan jeg ud fra listen arbejde med kommende ting på egen hånd?
    Ja, selvfølgelig. Du opmuntres til selv at styre din leg og også gerne arbejde længere frem. Men, husk hvis du har arbejdet med nogle ting hvor de specifikke opgaver ikke er offentliggjort, lige at checke om du har fået det hele med.
  • Hvis jeg behøver hjælp - hvem kan jeg spørge?
    Eftersom konceptet er selvstudie og bliver udført at mange ansatte på samme tid, opfordres du til at samarbejde med dine kolleger om opgaverne. Se en liste over deltagerne her. Eller spørg en af eksperterne, som du kan se hvem er uge for uge.
Spørg en ekspert til toppen

Har du brug for hjælp? Det er altid en god ide, at spørge en kollega, prøv dit eget bibliotek, kig lidt på de andres blogs eller prøv om du kan finde svaret i FAQ.
For hver ting vil du få mailadresser på en eller flere eksperter, som kan hjælpe, hvis du er gået helt i stå. Eksperterne vil også stå ved hver ting i programmet.
Du kan skrive en kommentar til denne post, som bliver læst af alle eksperter. Du vil selvfølgelig få et personligt svar, men svar på generelle spørgsmål, vil også løbende blive tilføjet i FAQ'en.

tirsdag den 20. marts 2007

København til toppen

Hvordan gør vi rent praktisk i København.

For det første:
Er du den mindste smule i tvivl, så spørg nærmeste kollega, Thor, Bente eller post en kommentar på FAQen. Læs også gerne Bente om 23 ting, hvor der vil blive skrevet løst og fast om spørgsmål og andre interessante ting

Tilmelding:
Som udgangspunkt er det et fælles projekt, og vi bør om muligt alle deltage.
Bente Jensen står for registrering af deltagerne, så send en mail om at du deltager.
Sidste frist for tilmelding er 11. juni.
Hvis du tilmelder dig senest 2. maj, får du udleveret mp3-afspilleren på en reception d.7.5, altså inden musik-tingene i uge 6 (14. -18. maj):
Hvis du har fuldført programmet inden 24. august kan du vinde en laptop til dit bibliotek og rødvin til dig selv.

Hvordan viser jeg, at jeg har leget med opgaven?
Når du, som en af de første ting, har oprettet en blog, sender du adressen og navnet på bloggen til bentej@kff.kk.dk.
Når du derefter har leget med en af de 23 ting - poster du et indlæg i din nye weblog om oplevelsen. Du kan skrive langt eller kort - bare du husker at sende linket på posten til bentej@kff.kk.dk.
Det gøres ved at højreklikke på datoen under indlægget, kopiere og sætte linket ind i mailen.
Jeg har ikke tid til det her - hvad skal jeg gøre?
Spørg din leder med det samme.
Der skal være tid til det her - og hvis du er i tvivl om, hvilke opgaver du evt. skal lade ligge, nedprioritere eller udskyde, så lad din leder afgøre det.
Randers til toppen

Hvordan gør vi rent praktisk i Randers.

For det første:
Er du den mindste smule i tvivl, så spørg nærmeste kollega, Kalle, Hans, eller din områdeleder.

Tilmelding:
Som udgangspunkt så er det et fælles projekt, og vi bør om muligt alle deltage.
Områdelederne står for registrering af deltagere, så send en mail eller fortæl på anden måde, at du deltager.
Sidste frist for tilmelding er 11. juni.
Hvis du tilmelder dig senest 2. maj, så får du udleveret mp3-afspilleren inden musik-tingene i uge 6 (14.-18. maj).
Hvis du har fuldført programmet inden 24. august kan du vinde en laptop til dit bibliotek, som du kan bruge på dit arbejde overalt.

Intromøde
Den 18. april klokken 9-9:45 er der intromøde i frokoststuen. Vi samler op, og får snakket om, hvilke ting der skal eller kan forbedres. Info, spørgsmål/svar.

Hvor foregår det?
Næsten alle tingene kan gøres fra din normale arbejds-pc. Vi forsøger at holde undervisningslokalet åbent 8-10 i det omfang, det er muligt - så kan vi hjælpe hinanden.
Du kan selvfølgelig også gøre det hjemmefra. Evt. lege videre derhjemme, hvis du tænder på én af tingene :)
Undervisningslokalet forsøges holdt åbent 8-10. Foreløbigt aftalt:
- Mandag 8-10 (Kalle)
- tirsdag 8:30-10 (Kalle eller Hans)
Kom gerne op og lav opgaverne sammen med andre - så lærer vi hurtigere :)

Hvordan viser jeg, at jeg har leget med opgaven?
Når du har leget med en af de 23 ting - så poster du et indlæg i din nye weblog om oplevelsen. Du kan skrive langt eller kort - evt. bare vise med et skærmdump [Vejledning kommer] hvad du fik leget dig frem til.

Jeg har ikke tid til det her - hvad skal jeg gøre?
Spørg din områdeleder med det samme.
Der skal være tid til det her - og hvis du er i tvivl om, hvilke opgaver du evt. skal lade ligge, nedprioritere eller udskyde, så lad din områdeleder gøre det.
Herning til toppen

Sådan gør vi rent praktisk i Herning:

For det første
Er du den mindste smule i tvivl, så spørg nærmeste kollega, Sara eller Lene.

Tilmelding
23 ting er et fælles projekt for Herning Bibliotekerne og ALLE ansatte opfordres til at deltage.

Du tilmelder dig i Notes, Bibinfo Kursusbooking. Du tilmelder dig ved at skrive dig på til en af opstartsarrangementerne.

Hvis ikke du har mulighed for at komme til opstartsarrangementerne eller du ønsker at hoppe på forløbet senere end den officielle start, så send en mail til bible@herning.dk.

Du opretter dig med en blog til opstartsarrangementet. Bloggens navn og adresse e-mailes til bible@herning.dk

Gevinster
Alle, der har tilmeldt sig programmet inden 11. april får udleveret en mp3 afspiller ved et fælles opsamlingsmøde i uge 5. Hvis du har fuldført programmet inden 24. august deltager du i lodtrækningen om en større gevinst.

Hvordan får jeg hjælp undervejs?
Du kan hente hjælp til opgaverne flere steder. Først og fremmest på 23 ting bloggen, hvor opgaverne præsenteres. Dernæst - spørg din kollega. På Herning Bibliotekerne deltager ca. halvdelen af medarbejderne, så der er en god chance for, at ham eller hende, der sidder ved siden af dig, er igang med samme opgave og kan hjælpe. Endelig kan du spørge Martin, som står til rådighed med hjælp mandag til torsdag.

To gange undervejs i 23 ting forløbet mødes vi og samler op, får snakket om, hvilke ting der skal eller kan forbedres. informere om de kommende ugers temaer, spørgsmål/svar mv.

Hvordan viser jeg, at jeg har leget med opgaven?
Når du har leget med en af de 23 ting - så poster du et indlæg i den weblog, du laver i uge 1 om oplevelsen. Du kan skrive langt eller kort - bare du reflekterer over, det du har lavet, og hvordan du kan bruge det i forhold til dit arbejde på biblioteket.

søndag den 4. februar 2007

# 4 Ekstra : Få adgang til Google Reader

1. Gå ind på adressen:
https://www.google.com/accounts/Login
Brug den samme Google-konto, som du bruger til din Blogger-weblog.
Hvis du ikke har nogen Google-konto endnu, så er der link til at oprette en konto med det samme. Men de fleste har allerede en konto, fordi de har oprettet en Blogger weblog.
Log ind med din brugernavn og dit password

2. Find servicen 'Reader':
Når du er logget på din Google-konto, så skal du finde og klikke på servicen 'Reader' . Du skal lede efter noget lignende:

Hvis 'Reader' ikke er synlig i serviceoversigten i din Google-konto, så skal du klikke på 'Mere' eller 'Flere services' for at få vist oversigten over mulige Google-services. Hvis 'Reader' ikke er synlig i oversigten, så klik på 'Labs' i oversigten, og find den der.

#4 Ekstra leg : RSS læsning med Internet Explorer 7

Med browseren Internet Explorer 7 (IE7) er det blevet nemt at læse rss-feeds direkte i browseren. Det er en nem måde at læse rss-feeds, hvis man altid sidder ved samme pc og kun læser ganske få rss-feeds.
Gå til en side med rss-feeds, fx
http://23ting-program.blogspot.com
og klik i værktøjslinjens rss-ikon for at finde rss-links for siden.
Klik på det ønskede rss-link (fx det med blåt markerede til højre).
Nu vises rss-feedet i browseren.


Du klikker nu på 'Subscribe to this feed'.

Så dukker der en dialogboks op med forskellige muligheder, fx mappeorganisering og personlig navngivning af rss-feed'et.
Klik på 'Subscribe'.


Klik på stjernen i IE7 for at se disse feeds og klik på det enkelte feed for at læse nyhedernen for det feed.

Når du har åbnet et feed, så kan du ændre visning og feedegenskaber via boksen til højre.
God fornøjelse :)